Tilmeldingsprocedure til DBU turneringer
Fodboldsæsonen er for alle hold opdelt i 3 sæsoner:
- Efterår
- Vinter
- Forår
Nedenstående giver et overblik over hvordan overførsel/tilmelding af hold foregår for den såkaldte ”ordinære turnering” hos DBU Jylland (region 3) for efterårs- og forårssæsonen.
Udover den ordinære turnering tilbyder DBU en række andre stævne/kamp tilbud, såsom indendørs fodbold, futsal, pokalturnering, fodboldfestivaler, vinterturnering på kunstgræs, trænings-/opvarmningsturnering mv. For alle disse gælder at de ikke er knyttet sammen med den ordinære turnering, og derfor gælder uafhængig tilmelding til disse. Se hvordan længere nede på siden.
Man kan altid finde oversigter over DBU kamptilbud her: DBU Jyllands Turneringer
| Alder / spilleform | Holdtilmelding for forårs- og efterårssæson |
|
U14 og ældre (11M) |
Automatisk baseret på placering forrige sæson |
|
U13 forår (11M) |
Ny tilmelding - skifte til 11M |
|
U13 efterår (8M) |
Ny tilmelding – skifte til ungdom (resultater/stillinger bliver offentlige) Tilmeldingsguide Ungdom |
|
U12 og U11 forår (8M) |
Automatisk overførsel af hold fra forrige sæson. Antal hold og niveau overføres automatisk, hvis man intet gør aktivt. |
| U11 efterår (8M) |
Ny tilmelding - skifte tl 8M |
| U10, U9, U8 (5M) |
Fri tilmelding/framelding fra stævne til stævne. Antal hold og niveau overføres automatisk, hvis man intet gør aktivt. |
|
U7 og yngre (3M) |
Der kan ændres/tilmeldes/frameldes frit fra stævne til stævne. Hold overføres automatisk, hvis man intet gør aktivt. |
Uxx er betegnelsen for et holds alder og skiftes hver sommer. Eksempel: U7 er året hvor man typisk fylder 7år – med andre or for børn i 0. klasse. U8 er børn i 1. klasse osv.
3M, 5M, 8M, 11M: Dette er bane- og målstørrelse der benyttes i den ordinære DBU turnering. Tallet anviser samtidig antal spillere på banen for hvert hold. 3M benytter ikke keeper.
Oftest er det også muligt at tilmelde hold til turneringer på mindre banestørrelser, hvis dette vurderes at passe til spillertruppen og/eller antal spillere på holdet. Læs meget mere om de forskellige regler der gælder her: DBU Jyllands love og regler
Afviklingsformat: Den ordinære turnering afvikler som udgangspunkt 3M og 5M kampe i stævneformat, hvor 4-5 klubber mødes og spiller et antal kortere kampe. 8M og 11M afvikles normalt som enkeltkampe. I vinter-, træningsturnering og andre tilbud varierer det om kampe afvikles i stævneformat eller som enkeltkampe.
Tilmeldingsprocedure U14 og ældre (ordinær turnering – forår og efterår)
- DBU Jylland indplacerer automatisk hold baseret på holdets resultat i forrige sæson (almindelig oprykning / nedrykning)
- Ønsker holdet at justere niveau og/eller antal kamphold er det holdets årgangsansvarlige der har til ansvar at indmelde dette til klubbens kamptilmelder senest 2 uger inden DBU Jyllands tidsfrist. Kamptilmelder vil herefter lave de nødvendige tilpasninger via KlubOffice.
- DBU Jylland danner kampprogram inkl. oplæg til spilledage. Holdets årgangsansvarlige kan se programmet via KampKlar og her: Lystrup IF Kamphold
- Holdets årgangsansvarlige skal for hjemmekampe indgive ønsker for spilletidspunkt og evt. ændring af spilledato til klubbens kampfordeler i god tid inden DBUs tidsfrist for redigering. Husk at det er god stil at aftale tidspunkter med modstanderhold for at reducere behov for senere flytning af kampe.
--> DBU Jyllands Turneringer for Ungdom U13-U19 <--
Tilmeldingsprocedure for U13 og yngre (ordinær turnering – forår og efterår)
- Klubbens kamptilmelder udsender skema til indsamling af tilmeldingsønsker ca. 1 måned før DBUs tilmeldingsfrist for sæsonen (1 gang for hver sæson).
- Holdets årgangsansvarlige besvarer med ønsker til kamphold senest 2 uger før tilmeldingsfrist. Kamptilmelder vil herefter lave de nødvendige tilpasninger via KlubOffice.
- DBU Jylland danner kampprogram med udgangspunkt for spilledage. Holdets årgangsansvarlige kan se programmet via KampKlar og her: Lystrup IF Kamphold
- Enkeltkampe: Holdets årgangsansvarlige skal for hjemmekampe indgive ønsker for spilletidspunkt og evt. ændring af spilledato til klubbens kampfordeler i god tid inden DBUs tidsfrist for redigering. Husk at det er god stil at aftale tidspunkter med modstanderhold for at reducere behov for senere flytning af kampe.
Stævneformat: Begrænset mulighed for at ændre programmet, da stævneformat kræver stor mængde koordination mellem flere klubber. Kun hvis holdet allerede har koordineret ændring med alle øvrige involverede hold er det muligt at flytte et stævne.
--> DBU Jullands Turneringer for Børn U5-U12 <--
VIGTIGT: For ændringer indenfor sæsonen (forår, vinter eller efterår), inkl. årgange med fri ændring/framelding/tilmelding er det holdets årgangsansvarlige der har ansvaret for proaktivt at bede klubbens kamptilmelder om ændringer, hvis man ønsker ændringer til f.eks. den automatiske overførsel af kamphold (antal hold, niveau mv.).
Årgangsansvarlige skal derfor holde sig ajour med deadlines angivet på DBU Jyllands hjemmeside.
Tilmeldingsprocedure for ALLE øvrige DBU tilbud (vinter, træningsturnering, mv.)
- Holdets årgangsansvarlige står selv for at holde øje med de forskellige tilbud der udbydes af DBU Jylland: DBU Jyllands Turneringer. Under hver årgang og region 3, findes en kampkalender med et godt overblik over alle tilbud, inkl. deadlines for tilmelding.
- Holdets årgangsansvarlige skriver til klubbens kamptilmelder i god tid inden tilmeldingsfrist med information om hvilke tilbud man ønsker at deltage i.
Husk at anføre: U-betegnelse, drenge/pige, antal hold og niveauer - Klubbens kamptilmelder sørger for tilmelding via KlubOffice.
- Efter tilmeldingsfristens udløb vil DBU danne programmet og dette vil blive gjort tilgængeligt via KampKlar og her: Lystrup IF Kamphold
Kampflytning eller ændringer
Se hvordan her på vores hjemmeside: Flytning eller aflysning af kampe
DBUs anbefaling for tilmelding i børnefodbold
Opret stævnerne i KampKlar og lav en tilmeldingsfrist for spillerne/forældrene, som ligger inden fristerne til de enkelte stævner anført i kampkalenderen.
- Når tilmeldingsfristen for spillerne/forældrene er overskredet, kan du som træner danne dig et overblik over spillere til rådighed.
- Du er nu i stand til at vurdere antal hold I skal deltage med og niveauerne I bør deltage på og kan nu evt. justere til i forhold til forrige stævne inden fristen.
A, B eller C
Spiller dit børnehold på rette niveau? Se tilmeldingsguide her.
HUSK i børnefodbold er kampe blot træning i at spille kamp – vi spiller ikke kampe med formålet at vinde. Børnefodbold er ikke som voksenfodbold "pyramideformet", med flest hold på de laveste niveauer. Et hold der vinder og taber lige mange kampe har nok ramt niveauet rigtigt.
Den onde tilmeldingsspiral: Tænk over hvad der sker hvis alle hold mener at de rammer niveauet rigtigt, hvis deres hold vinder over halvdelen af deres kampe!