CLUB 100

Støtteforeningen

Om støtteforeningen

Club 100 støtter ungdomsrækkerne i Lystrup Fodbold. Behovet for støtteforeningen er opstået, da det kan være vanskeligt at finde sponsorer til børnehold og lavere rangerende hold, og det er vigtigt at alle spillere står "lige" i forhold til tøj og materialer.

Støtteforeningen blev oprettet i 1995, og vi har i årene til 2026 kunnet yde støtte til ungdomsrækkerne med knap kr. 525.000 til glæde for mange børn. Vi har desuden været vært ved forskellige klubarrangementer for børneholdene.

1995
Oprettet
100
Medlemskaber
525K
Kr. ydet til ungdom

Hvor kommer indtægten fra?

Vi får indtægten til Club 100 via medlemskaber. Vi tilbyder 100 medlemskaber, der hver betaler kr. 250 i kontingent årligt.

Som medlem inviteres du årligt til arrangementer og er med i en årlig lodtrækning om vingaver på medlemsnumrene. Nuværende medlemmer er trænere, seniorspillere, forældre, virksomheder eller andre private.

Som medlem af Club 100 er du samtidig passiv medlem af Lystrup Fodbold.

Hvordan bliver jeg medlem?

Har du lyst til at støtte ungdomsfodbold i Lystrup, kan du sende oplysninger med navn, adresse og mail til:

club100@lystrupfodbold.dk

Vi ser frem til at byde dig velkommen som en del af Club 100-fællesskabet.

Hvordan ansøger jeg om støtte?

Står du som træner og mangler spillertøj, tilskud til træningsdragter, andre materialer, eller har holdet et arrangement, kan du sende en ansøgning til: club100@lystrupfodbold.dk

Inden din ansøgning om spillertøj, afklares det via henvendelse til materialeforvalteren, om der skulle være tøj liggende, der ikke er i brug.

Ansøg om støtte

Bestyrelse 26/27

  • Lise Lotte Schmidt
  • Henrik Friis
  • Lars Mikkelsen
  • Susanne Bisgaard
  • Preben Nielsen

Kom i kontakt

Har du spørgsmål til Club 100, ønsker du at blive medlem, eller vil du ansøge om støtte? Skriv til os – vi er klar til at hjælpe.

Skriv til os