TILMELDINGSPROCEDURE

DBU turneringer - sådan tilmelder i jeres hold

Overblik

Denne side beskriver, hvordan Lystrup IF tilmelder hold til DBU Jyllands (region 3) turneringer – både den ordinære efterårs- og forårssæson og DBU's øvrige tilbud som futsal, cup, stævner og vinterkampe. Sæsonen er opdelt i tre perioder: efterår, vinter og forår.

Alle aktuelle turneringer fra DBU Jylland kan altid ses på dbujylland.dk.

Aldersgrupper & tilmeldingstype

Uxx-betegnelsen for et holds alder skiftes hver sommer. Nedenfor vises hvilken tilmeldingstype der gælder for hvert alderstrin.

Aldersgruppe Format Sæson Tilmelding
U14 og ældre 11-mands Efterår & forår Automatisk
U13 11-mands Forår Ny tilmelding
U13 8-mands Efterår Ny tilmelding
U12–U11 8-mands Forår Automatisk
U11 8-mands Efterår Ny tilmelding
U10–U8 5-mands Efterår & forår Fri tilmelding
U7 og yngre 3-mands Efterår & forår Fri tilmelding
Format-forklaring: 3M og 5M spilles som stævner (4–5 klubber samlet). 8M og 11M spilles typisk som enkeltopgør. 3M spilles uden målmand.

Ordinær sæsonturnering

Hvad gælder for U14 og ældre?
+

DBU Jylland placerer automatisk hold baseret på resultater fra forrige sæson – der kræves ingen aktiv tilmelding fra klubben.

Ønsker holdet at justere niveau og/eller antal kamphold, er det holdets årgangsansvarlige der har til ansvar at indmelde dette til klubbens kamptilmelder inden tilmeldingsfristen.

Programmet offentliggøres og følges via KampKlar: Lystrup IF på DBU Jylland.

Hjemmekampstider aftales af holdets årgangsansvarlige med klubbens kampfordeler.

Hvad gælder for U13 og yngre (ordinær turnering)?
+

Klubbens kamptilmelder udsender et skema til indsamling af holdoplysninger forud for tilmeldingsfristen.

Holdets årgangsansvarlige udfylder og returnerer skemaet til kamptilmelderen, som herefter foretager den egentlige tilmelding i KlubOffice.

Programmet offentliggøres efterfølgende via KampKlar. For hjemmekampe i kampformat (ikke stævneformat) aftales klokkeslæt med klubbens kampfordeler.

Guide: Se DBU Jyllands vejledning til holdtilmelding for børn her: Guide – Børn holdtilmelding.
Hvem har ansvaret for ændringer i sæsonen?
+

For ændringer inden for sæsonen (forår, vinter eller efterår) – herunder årgange med fri ændring, framelding eller tilmelding – er det holdets årgangsansvarlige der har ansvaret for proaktivt at kontakte klubbens kamptilmelder og bede om ændringen.

Det gælder også for hold med automatisk overflytning: kontakt kamptilmelderen i god tid, hvis antallet af kamphold eller niveauet ønskes justeret.

Se også: Flytning og aflysning af kampe.

DBU's øvrige tilbud

Hvilke øvrige tilbud har DBU ud over den ordinære turnering?
+

Ud over den ordinære efterårs- og forårssæson udbyder DBU Jylland løbende en bred vifte af øvrige aktiviteter, herunder:

  • Futsal (indendørs fodbold)
  • Cup-turneringer
  • Stævner
  • Vinterkampe på kunstgræs

Alle aktuelle tilbud kan ses på DBU Jyllands turneringsside.

Hvordan tilmelder vi os futsal, cup og andre stævner?
+

Fremgangsmåden for øvrige tilbud er:

  1. Holdets årgangsansvarlige holder løbende øje med DBU Jyllands turneringsside for nye tilbud og frister.
  2. Når et tilbud ønskes, kontakter den årgangsansvarlige klubbens kamptilmelder med: U-betegnelse og køn, ønsket antal hold samt evt. ønsket niveau eller geografisk præference.
  3. Kamptilmelderen foretager tilmeldingen via KlubOffice.
  4. Programmet offentliggøres efterfølgende via KampKlar: Lystrup IF på DBU Jylland.

Niveau i børnefodbold

Hvad er formålet med kampe i børnefodbold?
+

I børnefodbold er kampe blot træning i at spille kamp – vi spiller ikke kampe med formålet at vinde. Kampe er en læringsarena, og det rigtige niveau er der, hvor holdet vinder nogenlunde halvdelen af kampene.

Tilmeld til et niveau der udfordrer jeres hold passende – hverken så let at alle kampe vindes komfortabelt, eller så svært at holdet aldrig oplever at lykkes.

Hvad er "den onde tilmeldingsspiral"?
+

"Den onde tilmeldingsspiral" opstår, når alle hold antager at de er på det rigtige niveau, blot fordi de vinder nogenlunde halvdelen af kampene. Resultatet er en uhensigtsmæssig niveaufordeling, hvor hold forbliver for lavt eller for højt placeret.

Undgå spiralen ved aktivt at vurdere holdets niveau hvert halve år. Kontakt kamptilmelderen, hvis niveauet ikke stemmer overens med holdets udvikling.

Husk: Det er holdets årgangsansvarlige der har ansvaret for proaktivt at vurdere og justere niveauet – det sker ikke automatisk.

Nøglepersoner

Har du spørgsmål til tilmelding, kampprogram eller baner, så kontakt den rette person herunder.

Kamptilmelder

Poul Møhl Dyrlund

poulmoehl@gmail.com
51 54 77 94

Kampfordeler U5–U11

Jørn Bramming

j.bramming@gmail.com
52 99 04 24

Kampfordeler U12–Senior

Finn Bertelsen

finnlis81@gmail.com
24 26 28 93

Banepåsætning

Flemming Gutheil Nielsen

loneflemming@gmail.com
25 13 77 14

Spørgsmål til tilmelding?

Har du spørgsmål til tilmeldingsproceduren eller er du i tvivl om hvilken turnering jeres hold skal tilmeldes, er du velkommen til at skrive til klubbens kamptilmelder.

poulmoehl@gmail.com
✏️ Admin — klik på tekst for at redigere